Hvis du er på udkig efter den bedste citybike til herre, så er du kommet til det rette sted. Vi har nemlig lavet en citybike test, hvor vi har fundet de bedste herre citybikes. Citybikes er en af de mest sælgende cykeltyper verden over, og det er der rigtig mange grunde til.
Citybiken er en meget alsidig cykeltype, som egner sig fremragende til rigtig mange forskellige situationer. En citybike egner sig specielt godt til hverdagsbrug, hvor du skal fra A-B, men flere citybikes egner sig også godt til længere cykelture i weekenden.
Vi har i denne citybike test fundet de bedste herre citybikes på markedet og samlet dem et sted. Du kan under listen over bedste citybikes læse mere om udvælgelsen af de specifikke citybikes. Du kan ligeledes blive klogere på hvad en citybike er, og hvorfor du bør overveje at anskaffe en citybike.
Du kan trygt købe din cykel på internettet
Nethandlen er vokset markant gennem de sidste mange år, og forbrugerne er efterhånden blevet yderst trygge ved at handle på nettet. Det gælder også ved køb af de lidt mere omkostningstunge produkter som f.eks. cykler er, og der er heller ikke noget at være bange for. Du kan nemlig trygt købe din næste cykel online uden at skulle bekymre dig om du egentlig kan passe cyklen, og du slipper også for at samle den.
Cyklerne på denne liste over de bedste herre citybikes er nemlig 100% samlet ved levering, og du skal derfor ikke bøvle med at sætte kæde på, montere hjul, bremser, ringeklokke, støttehjul osv. Vores samarbejdspartnere sørger for at cyklen bliver pakket grundigt ind, så den ikke kommer til skade under fragten.
Du skal heller ikke være bange for at du ikke kan passe din kommende herre citybike, da alle vores samarbejdspartnere har størrelsesguides på deres sider. Du kan derfor uden problemer finde den helt perfekte størrelse cykel, så du får en cykel der passer til din højde.
Bedste citybike til under 10.000 kr.
Trek FX 2 Disc Equipped er den billigste citybike som vi har med i denne guide. Vi har taget denne citybike fra Trek med på listen over bedste citybike herre, da den opfylder alle de krav der bliver stillet til en god og solid pendler/hverdagscykel.
Citybiken fra Trek kommer med et let og stærk aluminiumsstel som sikrer, at cyklen kan holde til mange års brug. Cyklen er født med indvendig kabelføring, hvilket mindsker behovet for vedligeholdelse. Citybiken har et lækkert og strømlinede look, som giver cyklen et sporty udtryk.
Trek har sørget for at du får 2×9-speed Shimano Altus/Acera geargruppe, så du kan være sikker på at komme frem til tiden. De 18 gear egner sig godt til hverdagsbrug og en tur på landevejen i ny og næ. Citybiken er udstyret med Tektro HD-M280 skivebremser, hvilket giver dig en hurtig og effektiv bremsekraft.
Cyklen kommer med masser af udstyr, da der medfølger bagagebærer, lygter og støtteben. Citybiken fra Trek egner sig derfor super godt til hverdagen, da der f.eks. kan monteres et barnesæde på bagagebæret. Søger du en citybike til billige penge, som du kan regne med, så bør du overveje Trek FX 2 Disc Equipped.
CUBE SL Road er en trekkingcykel, som er en cykel hvor det bedste fra en MTB, racer og en citybike er kombineret. Hvis du søger en rigtig god all-round cykel, så vil en trekking cykel være et rigtig godt valg.
SL Road er en pålidelig all-round cykel, som er perfekt til at pendle, men den egner sig i høj grad også til længere ture på landevejen. Cyklen er bygget op omkring en aluminiumsramme, som både gør cyklen let og solid. Samlingerne på cyklen er helt glatte, hvilket giver cyklen et smukt og aerodynamisk stel.
For at holde vægten nede på denne hybrid, så har CUBE udstyret SL Road med en carbon-forgaffel. Forgaflen sørger for at turen bliver komfortabel, selvom underlaget er ujævnt. Cyklen kommer med Schwalbe Little Big Ben dæk, som giver et rigtig godt vejgreb.
CUBE har sørget for en 2×8-speed Shimano Claris geargruppe, som sikrer at du altid kan finde et passende gear. SL Road kommer med Tektro HD-R280 hydrauliske skivebremser, så du kan bremser under vanskelige forhold. De hydrauliske skivebremser kræver ligeledes ikke særlig meget vedligehold. Søger du en god all-round cykel, så anbefaler vi klart CUBE SL Road.
Batavus Stratos Royal har det klassiske citybike look, samtidig med at den også er sporty. Denne citybike fra Batavus kommer med bælte-træk og ikke den traditionelle kæde. Det betyder at kæden ikke skal smøres, hvilket betyder mindre vedligeholdelse.
Cyklen kommer med indfarvede skærme, kædeskærm, fælge og lygter. Den medfølgende lygte virker vha. navdynamoen, og den er designet således, at lyset også kan ses fra siden. Det bidrager til en øget sikkerhed, hvis du skal ud og cykle i mørket.
Hvis du vægter miljøet højt, så vil denne citybike være ekstra tiltalende for dig, da Batavus producerer deres cykler med øje til miljøet. Der bliver f.eks. kun gjort brug af vandbaseret lak, hvilket skåner miljøet.
Cyklen kommer med 7 indvendige gear, så du kan komme frem til tiden. Den er ligeledes udstyret med et solidt og praktisk aluminiums-bagagebærer, så du f.eks. kan medbringe bagage eller montere et barnesæde.
Batavus har sørget for at cyklen har hydrauliske skivebremser, så du altid kan stole på dine bremser. Hvis du er på udkig efter en holdbar og praktisk cykel, som samtidig skåner miljøet, så er Batavus Stratos Royal et fremragende valg.
Batavus Oxford er en super lækker citybike, som i høj grad minder om en klassisk herrecykel. Batavus har eksisteret i over 100 år, så de har en god erfaring med at lave cykler. Citybiken kommer med fodbremse og rullebremser, som sikrer en god og effektiv bremseevne.
Hvis du går op i miljøet, så vil Batavus Oxford være ekstra interessant. Batavus vægter miljøet højt, når de producerer deres cykler. De anvender f.eks. kun vandbaseret lak i produktionen af deres cykler.
Oxford kommer med 7 indvendige gear, som er mere end rigeligt til hverdagsbrug. Citybiken kommer med masser af udstyr, så du kan komme i gang med at bruge cyklen med det samme. Der følger støtteben, ringlås, skærme og aluminiums-bagagebærer med i købet.
Det solide og stærke bagagebærer kan snildt klare bagage eller et barnesæde. Hvis du søger en flot, holdbar, miljøvenlig og praktisk citybike til hverdagsbrug, så er Batavus Oxford et rigtig godt valg.
Batavus Harlem citybike har et rigtig flot og klassisk look, og så er det en solid citybike. Citybiken er super praktisk til hverdagsbrug, da den både kommer med bagagebærer og et lille lad foran, så der er rig mulighed for opbevaring af bagage.
Batavus producerer alle deres cyklere med henblik på at skåne miljøet så meget som muligt. Den matsorte lakering på denne citybike består derfor udelukkende af vandbaseret lak, hvilket skåner miljøet.
Harlem er udstyret med meget forskelligt udstyr, som blot gør denne cykel endnu mere attraktiv. Cyklen kommer med bagagebærer, skærme, lås, støtteben og lygter. Batavus har altså sørget for, at du kan komme i gang med at cykle med det samme.
Citybiken kommer med 7 indvendige gear fra Shimano, og så er der både rullebremser for og bag. Det bidrager til en sikker og komfortabel oplevelse på cyklen, som kan bremse selvom vejret er ustadigt.
De indvendige gear på Batavus Harlem bidrager til minimal vedligeholdelse, så du kan bruge din tid på vigtigere ting. Hvis du søger en flot, klassisk, praktisk og miljøvenlig citybike, så bør du overveje at købe Batavus Oxford.
Specialized Sirrus 2.0 er den perfekte citybike til pendleren, som også gerne vil have mulighed for at give den gas på landevejen. Specialized har med Sirrus 2.0 lavet en citybike, hvor du får rigtig meget for dine penge.
Sirrus 2.0 er bygget op omkring en let og stærk aluminiumsramme, som er lavet med henblik på at holde i mange år. Forgaflen er lavet i stål, og så har den en god frigang, hvilket gør, at der er plads til brede dæk. Sirrus 2.0’s geometri indbyder til en oprejst kørestilling, hvor arme og overkrop belastes minimalt.
Citybiken kommer med en 2×8-speed MICROshift geargruppe, som sikrer, at du altid kan finde et passende gear. De mange gear indbyder også til lange ture på landevejen. Sirrus kommer med et sæt kraftige hydrauliske skivebremser fra Promax F1, så du også kan bremse under vanskelige forhold.
Hvis du søger en citybike, som kan dække mange forskellige behov, så er Specialized Sirrus 2.0 det rette valg. På trods af at citybiken ikke koster en formue, så er Specialized ikke gået på kompromis med kvaliteten.
Kildemoes Logic Hyper er en sporty citybike, som egner sig perfekt til hverdagsbrug eller en tur på landevejen. Cyklen er designet til en fremadrettet kørestilling, så du kan glide gennem trafikken og komme frem til tiden.
Citybiken er lavet omkring en aluminiumsramme, som sikrer at cyklen holder langt ud i fremtiden. Forgaflen er lavet af stål, hvilket gør cyklen solid. Citybiken er lavet med indvendig kabelføring, hvilket bidrager til en flot, moderne og sporty look.
Logic Hyper er udstyret med 7 indvendige gear fra Shimano, som burde være mere en rigeligt til den travle hverdag eller en tur på landevejen i weekenden. De indvendige gear kombineret med rullebremser gør, at denne citybike kræver minimal vedligehold.
Hvis du søger en stabil og loyal citybike, så er Logic Hyper fra danske Kildemoes et rigtig godt bud. Cyklen er udstyret med nogle rigtig gode komponenter, samtidig med at den har en rigtig fornuftig pris.
Centurion Zero er en kombination af de bedste elementer fra Centurion, som er funktionalitet og design. Citybiken kommer med rigtig mange gode komponenter, og så har en et meget sporty og elegant look.
Citybiken er bygget op omkring et hydroformet aluminiumsstel, som gør at cyklen er yderst solid og egner sig godt til hverdagsbrug. Centurion har sørget for at Zero kommer med hydrauliske skivebremser, som bremser effektivt under alle slags forhold.
Centurion Zero kommer med 7 indvendige gear fra Shimano, så du kan være sikker på gear af høj kvalitet. Citybiken kommer med udvendig kabelføring, hvilket på en måde passer godt sammen med det hydroformet stel.
Hvis du søger en veludstyret citybike, som har et sporty og anderledes design, så bør du overveje Centurion Zero. Citybiken består af rigtig mange gode komponenter af høj kvalitet, og så får du også pedaler og skærme med i prisen.
Centurion Ultimate kommer til en rigtig skarp pris, samtidig med at du får en virkelig komfortabel citybike, som næsten er vedligeholdelsesfri. Citybiken har et moderne og stilrent design, og så er den lavet af komponenter i høj kvalitet.
Stellet er lavet af det solide og holdbare materiale aluminium, så din cykel holder mange år ud i fremtiden. Centurion har udstyret Ultimate med rullebremser, som mindsker vedligehold, så du kan bruge din tid på de ting der betyder mest for dig.
Centurion Ultimate kommer med 7 indvendige gear fra Shimano ved navn Nexus. Det er en geargruppe af høj kvalitet, som du kan stole på. Cyklen vejer ikke særlig meget, hvilket er rart når der skal fart på, eller hvis cyklen skal op på skulderen.
Hvis du søger en citybike til en rigtig fornuftig pris, men som stadig har masser at byde på, så er Centurion Ultimate klart noget for dig. Den moderne og stilrene citybike med komponenter af høj kvalitet egner sig i høj grad til hverdagsbrug.
Bedste citybike til under 15.000 kr.
Specialized Sirrus 3.0 EQ er en hurtig og driftsikker citybike, som har et virkelig flot design. Citybiken fra Specialized er en meget alsidig citybike, da den både egner sig virkelig godt til hverdagsbrug, men den henvender sig i den grad også til dig, som gerne vil prøve kræfter med landevejen.
Citybiken er lavet med en aluminiumsramme og en aluminium forgaffel, hvilket betyder at cyklen kan holde i rigtig mange år. Sirrus 3.0 EQ egner sig godt til landevejen og længere ture, da den kommer med en 2×10-speed Shimano Tiagra geargruppe, som giver dig rigtig mange gear at arbejde med.
Designet kombineret med den store geargruppe betyder at citybiken kan nå en høj fart, og så er det vigtigt at kunne bremse igen. Specialized har derfor udstyret citybiken med hydrauliske skivebremser fra Tektro, som sikrer en god bremseevne under alle forhold.
Sirrus 3.0 EQ bliver leveret sammen med masser af udstyr som f.eks. bagagebære, dynamolygter og skærme. Denne cykel er perfekt til dig, som ønske at bruge din cykel i mange forskellige sammenhænge, og som gerne vil have en citybike af virkelig høj kvalitet.
Specialized Sirrus X 4.0 er en hybrid citybike, og den er perfekt til dig, som ønsker at cykle på mange forskellige underlag. Cyklen er yderst velegnet til hverdagsbrug, hvor der skal pendles, men den egner sig også virkelig godt til grusveje og mindre stier.
Citybiken er lavet med et aluminiumsstel, som sikrer at cyklen holder i lang tid. Sirrus X 4.0 kommer med brede dæk, som sikrer at du altid har et godt vejgreb, også selvom underlaget bliver ujævnt og bumpet.
Sirrus X 4.0 kommer ligeledes med en carbon forgaffel, som effektivt absorberer ujævnheder fra underlaget. Carbon bidrager også til at holde vægten nede på cyklen, hvilket er en fordel i rigtig mange sammenhænge. Cyklen kommer med Shimano 10-speed geargruppe og Shimano hydrauliske skivebremser, så du trygt kan stole på din cykel.
Cyklen er designet med henblik på maksimal komfort, da cyklen er konstrueret med henblik på god ergonomi og en oprejst kørestilling. Sirrus X 4.0 er perfekt til dig som ønsker en alsidig citybike, som også lader dig komme ud og prøve kræfter med naturen.
Specialized Sirrus X 4.0 EQ er den dyreste og vildeste citybike, som vi har valgt at tage med i denne citybike test. Vi har mange citybikes fra Sirrus X-serien med på denne liste, men Sirrus X 4.0 EQ er noget ud over det sædvanlige.
Denne cykel har ligesom de andre modeller et aluminiumsstel, og så er den udstyret med carbon forgaffel, som øger komforten betydeligt. Forgaflen absorberer nemt ujævnheder i underlaget, hvilket giver en fremragende oplevelse på cyklen.
Geargruppen er stadig fra Shimano Deore, men nu er der 12 istedet for 11 gear. Du kan derfor være sikker på, at du aldrig kommer til at mangle et gear. Cyklen kommer med Pathfinder Sports dæk, som performer godt både asfalt og grus.
Sirrus X 4.0 EQ kommer med Shimano BR-MT200 hydrauliske skivebremser, som er noget af en opgradering fra Tektro skivebremserne. Cyklen kommer med masser udstyr som f.eks. bagagebærer, støtteben DRYTECH-skærme og dynamolygter.
Sirrus X 4.0 EQ er det perfekte valg for dig, som ønsker at bruge din cykel rigtig meget. Den består af nogle virkelig stærke komponenter, som gør at cyklen holder mange år ud i fremtiden. Den er perfekt til hverdagsbrug, men den kan i høj grad også bruges til lange cykelture på landevejen eller grusstien.
Hvilke faktorer kigger denne guide på?
I udvælgelsen af ovenstående citybikes har vi kigget på mange forskellige faktorer. Vi samarbejder først og fremmest med en række forskellige anerkendte forhandlere, som sælger cykler af høj kvalitet til det danske marked. For at finde frem til de bedste citybikes til herre, så har vi kigget på følgende faktorer:
Pris
Uanset hvad du skal ud og købe, så er pris altid en vigtig faktor. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og det gælder også for citybikes. Det betyder dog ikke, at du skal betale mange penge for at få en god citybike. Vi har valgt at inddrage citybikes i forskellige prisklasser, så der er noget for alle.
Gear
Vi har i udvælgelsen af de bedste citybikes kigget på gear, da det må siges at være en vigtig faktor, når det handler om at komme fremad. Vi har både inddraget citybikes med indvendige og udvendige gear, da nogle måske har brug for flere gear end andre.
Stel
Stellet er en vigtig faktor, da vi formoder, at din cykel gerne skal holde mange år ud i fremtiden. Vi har udelukkende valgt citybikes med aluminiumsstel, da det er billigt og solidt. Der findes også citybikes med carbon stel, men så er vi i en helt anden prisklasse.
Komfort
Komfort er en vigtig faktor, da vi formoder at du skal bruge din citybike ofte. Vi synes, at det er vigtigt, at turen på din citybike bliver behagelig. Det betyder både af sadlen skal være i orden, men det skal alle de andre komponenter på cyklen som f.eks. gear også.
Bremser
Bremser er en af de mest essentielle komponenter ved cykler, da det selvfølgelig er vigtigt, at du kan bremse ned igen. Der er citybikes med rullebremser, fodbremser og skivebremser. Dit valg af bremser afhænger meget af, hvordan og hvor ofte du forventer at bruge din citybike. Du kan blive klogere på, hvilke bremser der passer til dig i vores anbefaling længere nede på siden.
Vedligehold
Vi går som udgangspunkt ud fra, at du søger en cykel, som kræver minimal vedligehold. Vi har derfor valgt mange citybikes, som ikke kræver det store vedligehold. Det har vi f.eks. gjort ved at tage citybikes med indvendige gear og fodbremser med i denne citybike test.
Vores vurdering
Vi har i vores udvælgelse af bedste citybikes til herre valgt de citybikes, som vi mener er de bedste til prisen. Der findes ufattelig mange gode citybikes på markedet, og derfor har vi udvalgt de citybikes, som vi mener er de bedste.
Hvad er en citybike?
Der findes rigtig mange forskellige cykeltyper, som hver især egner sig godt til forskellige formål. Har du et ønske om at give den fuld gas på de danske landeveje, så skal de lede efter den bedste racercykel. Vil du derimod gerne ud i naturen og prøve kræfter med de danske stier, så skal du lede efter den bedste mountainbike. Hvis du læser med her, så leder du nok efter den bedste citybike.
Citybike er en hverdagscykel med en sporty siddestilling, så du nemt og hurtigt kan komme fra A-B i byen. En citybike er en praktisk cykel som også kan være yderst komfortabel. På denne type cykel kan der nemt monteres skærme, lygter, bagagebære og andet udstyr, hvilket gør den yderst velegnet til brug i hverdagen.
Citybikes kommer både i modeller til herre og modeller til damer. Herre modellerne er kendetegnet ved en højere indstigning end dame modellerne, da mænd oftest er højere end kvinder. Citybikes til herre kommer både med indvendige og udvendige gear, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad du vælger.
Der er fordele og ulemper forbundet med begge typer af gear. Vi snakker om disse i afsnittet ‘Hvilke faktorer kigger denne guide på’’, og vi kommer med vores anbefaling til sidst i guiden.
Hvorfor købe en citybike?
Der kan være mange forskellige grunde til at du ønsker at finde en god citybike. Cykeltypen egner sig specielt godt til korte og mellemlange ture, men kan også bruges til længere ture.. Det er en meget dynamisk cykeltype, som gør at den er et godt valg i mange sammenhænge.
Citybikes er en meget praktisk cykeltype, som vil være i stand til at løfte mange praktiske opgaver i hverdagen, samtidig med at den vil kunne benyttes til en cykeltur med familien i weekenden. Der er på mange citybikes rig mulighed for at montere udstyr, så cyklen kan opfylde mange forskellige behov.
Citybiken er over de seneste mange år blevet en meget populær cykeltype i Danmark, da danskerne har fået øjnene op for den alsidige cykeltype. Citybikens design giver mulighed for høj fart og montering af en masse praktisk ekstra udstyr.
Hvis du ønsker en god all-around cykel, der både kan fragte dig til og fra arbejde, hente børnene fra institutionen, klare turen frem og tilbage fra supermarkedet og tage en længere tur når det bliver weekend, så skal du købe en citybike.
Hvad anbefaler Sportstorvet?
Du er nu blevet præsenteret for de bedste citybikes til herre, men derfor kan du stadig godt være i tvivl omkring dit valg af cykel. Vi vil derfor komme med nogle anbefalinger, så valget måske bliver en anelse lettere for dig.
Det er først og fremmest vigtigt, at du vælger en cykle som opfylder dine behov. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilke behov der skal opfyldes. Inden du vælger hvilken citybike du skal købe, så skal du definere dit behov.
Vi har opsat 3 forskellige situationer, hvor behovet er forskelligt. Du kan med stor sandsynlighed nikke genkendende til en af de 3 situationer.
‘’Jeg forventer at bruge min citybike et par gange om måneden.’’
Hvis du ikke forventer at bruge din citybike særlig meget, så giver det måske ikke mening at bruge særlig mange penge på cyklen. Selvom du køber en lidt billigere cykel, så kan du stadig få en citybike af høj kvalitet. Vi har derfor fundet 2 gode bud til dig.
Trek FX 2 Disc Equippe er en bund solid pendler- og hverdagscykel, som ikke koster en bondegård. Cyklen er bygget med gode komponenter, som giver citybiken en lang levetid. Prisen er inklusiv udstyr, så du kan komme i gang med at cykle med det samme.
Centurion Ultimate er en klassisk citybike, og så fås den til en rigtig fornuftig pris. Cyklen er udstyret med rullebremser og 7 indvendige gear, hvilket gør, at cyklen kræver minimal vedligehold. Det er en solid og komfortabel citybike, som står klar, når du skal bruge den.
‘’Jeg forventer at bruge min citybike et par gange om ugen og måske også til længere ture i ny og næ.’’
Hvis du forventer at bruge din citybike et par gange om ugen, så kan det give god mening at bruge lidt ekstra penge på din citybike. Hvis du ofte i løbet af ugen sidder på din citybike, så er det også vigtigt, at cyklen er komfortabel og af høj kvalitet. Vi har 2 gode anbefalinger til dette behov.
Cube SL Road er det perfekte valg, hvis du søger en all-round cykel. SL Road er en hybrid mellem en mountainbike, racercykel og citybike, hvilket betyder, at den egner sig godt til mange formål. Det er det perfekte valg til dig, som ønsker at bruge din cykel i hverdagen men også til længere ture i enten skov eller på landevejen.
Specialized Sirrus 2.0 er en solid og sporty citybike, som både kan bruges til hverdag og længere ture på landevejen. Citybiken er udstyret med nogle gode komponenter, som bl.a. giver dig 16 gear og hydrauliske skivebremser. Vi anbefaler i høj grad denne citybike fra Specialized.
‘’Jeg forventer at bruge min citybike hver eneste dag og også til længere ture på landevejen.’’
Hvis du forventer at bruge din citybike hver eneste dag, og du også godt kunne finde på at tage på en længere tur, så er det alle pengene værd at vælge en lidt højere prisklasse. Der er selvfølgelig forskel på en citybike til 5.000 og en citybike til 10.000 kr.
Pris og kvalitet hænger sammen, og når du bruger din citybike hver dag, så skal cyklen også være i orden. Vi har derfor fundet citybikes, som i høj grad egner sig til at blive brugt hver dag, og som også performer godt på længere ture på landevejen. Vi har 2 gode anbefalinger til dig, som forventer at bruge din citybike hver dag.
Specialized Sirrus X 4.0 er en fremragende citybike, som både egner sig til at blive brugt rigtig meget. Citybiken har nogle rigtig stærke komponenter, som bl.a. en carbon forgaffel. Specialized har lavet denne hybrid citybike til dig, som søger en solid, alsidig og loyal cykel.
Specialized Sirrus X 4.0 EQ er den ultimative citybike, som giver dig ufattelig mange muligheder. Hvis du søger en fremragende citybike, som er klar til at performe hver dag, så er denne citybike perfekt. Der medfølger udstyr, så du er klar til at cykle afsted med det samme.
Find endnu flere herre citybikes
Kunne du ikke finde den perfekte citybike i vores guide, så kan du finde endnu flere citybikes herunder.
Vi sender dig kun videre til anerkendte forhandlere af citybikes, som du trygt kan handle hos.
Du kan finde endnu flere citybikes og cykeludstyr hos cykler.dk og cykelexperten.dk.
Alternative cykeltyper
Hvis en citybike alligevel ikke noget for dig, så har vi heldigvis også skrevet guides til andre cykeltyper.